Danmark
Aktivt ejerskab: Mineselskab i søgelyset efter tragisk ulykke | Nordea Invest Magasinet
29 views
https://nordeainvestmagasinet.dk/artikler/mineselskabet-vale-gransket-efter-tragisk-ulykke-del-1
https://nordeainvestmagasinet.dk/artikler/mineselskabet-vale-gransket-efter-tragisk-ulykke-del-2
Resume:
Det brasilianske mineselskab Vale har entydigt påtaget sig ansvaret for den ulykke, der i januar kostede mere end 248 mennesker livet og førte til store miljøødelæggelser. Det er desuden afgørende for Nordea Invests beslutning om at hæve karantænen på Vale-aktien, at virksomheden har imødekommet en række krav Nordeas team for ansvarlige investeringer har stillet til virksomheden.
Ulykken, som var udslagsgivende for karantænen, fandt sted i januar 2019 ved den brasilianske by Brumadinho. Her kollapsede en dæmning ejet af Vale, og på få minutter skyllede knap 12 millioner kubikmeter slagger ud og medførte et kraftfuldt mudderskred, som begravede store dele af mineproduktionen samt omkringliggende landbrug og beboelsesområder. Mindst 248 mennesker mistede livet, og udslippet af spildevand førte alvorlige miljøødelæggelser med sig.
Ulykkens enorme omfang og det faktum, at den kostede menneskeliv gjorde, at Nordea Invest hurtigt besluttede at sætte aktien i karantæne. Fordi der også i 2015 skete en alvorlig ulykke med en dæmning i en anden af Vales mineområder, valgte Nordea også at sende sit team for ansvarlige investeringer af sted til Brasilien for at undersøge Vales og selskabets håndtering af sagen.
I maj rejste direktør i Nordea Invest Eric Pedersen, sammen med repræsentanter fra Nordeas team for ansvarlige investeringer, til Brasilien. Han forklarede i denne film, at det netop i så alvorlige sager som ulykken i Brumadinho er afgørende for Nordea Invest at praktisere aktivt ejerskab og tage sit ansvar som investor alvorligt, ved at granske virksomheden og stille krav om ansvarlig opførsel. Teamet besøgte Brumadinho og fik adgang til ulykkesområdet, ligesom de holdt møder med redningsfolk, pårørende, lokale myndigheder og NGO’er. Herefter opsøgte teamet Vales hovedkontor i Rio de Janeiro.
- Ved at besøge Brumadinho har vi fået informationer, som ellers ikke er offentligt tilgængelige, og de personer vi har talt med på stedet, har bragt noget nyt til bordet, forklarede Eric Pedersen dengang.
Nordeas komite for ansvarlige investeringer besluttede at sætte aktien i karantæne, mens den officielle efterforskning stod på. Eric Pedersen understregede i den forbindelse, at hvis ikke Vale efterfølgende ville udvise ansvarlighed i sin håndtering af ulykken og vilje til forandring i sin måde at drive virksomhed på, ville der ikke være anden udvej end eksklusion fra Nordea Invests fonde.
Nordea Invest har efterfølgende fulgt Vale tæt og som led i undersøgelserne også haft besøg af mineselskabet i Stockholm.
- Baseret på yderligere undersøgelser besluttede vi efterfølgende at hæve karantænen, men at fortsætte den kritiske dialog. Der er sket en klar udvikling på de krav, vi har stillet Vale under vores møder, og derfor har vi fjernet vi den formelle karantæne, siger Eric Pedersen.
Blandt de krav, Nordea Invest har stillet, og som Vale har imødekommet, er:
… at Vale er gået i gang med at betale de mere end 1 milliard kroner i erstatninger til pårørende, som man er blevet enige om.
… at Vale har oprettet et særligt informationskontor i Brumadinho, hvor pårørende kan henvende sig og få informationer om, hvad der sker i sagen.
… at Vale har accelereret afviklingen af lignende damme, og nu tager ekstra forholdsregler i forhold til at overvåge og stabilisere de damme, der fortsat er i kø for at blive afviklet.
… at Vale har givet fuld adgang til intern information om dammene til internationale uafhængige observatører, der kan lave løbende opfølgning.
Nordea Invest har pt (November 2019) meget få aktier i Vale i en enkelt fond, men alligevel kan vi bruge vores indflydelse til at få virksomheden til at vælge den ansvarlige retning. Total eksklusion er derfor altid den sidste udvej for os.
#NordeaInvest #Bæredygtighed #Investering
Abonnér på kanalen og hold dig opdateret på de nyeste videoer. Klik her: www.youtube.com/channel/UC4Daw0liSv4R4pAK2HqoDOg?sub_confirmation=1